KUNDERNE SIGER

“En konferencier er jo som en teaterinstruktør; nogle er gode, andre er rigtig gode…
Nogle konferencierer lader debattørerne overtage styringen; andre styrer så stramt, at den provokation, underholdning og inspiration debattørerne skal levere, stivner og dør. Men så er der konferencierer som Line Baun Danielsen. ‘

Jeg havde fornøjelsen af at være under Lines kompetente ledelse til et større arrangement for Lederne. Hun styrede med en tilstrækkelig løs hånd, så hun fik det bedste frem i os der var på podiet og hun gav af sig selv, så hele arrangementet blev menneskeligt og nærværende.  Men bedst af alt, så var hun forberedt! Det hører til sjældenhederne, at jeg er blevet interviewet i 45 minutter af konferencieren OG har modtaget researchnoter på mine med-kombattanter før event’en. Meget professionelt.”

Charlotte Mandrup, forfatter og ledelsesrådgiver

Foredrag: Læg stress bag dig:

“I forbindelse med FLSmidths fokus på arbejdsmiljø fortalte Line om sine oplevelser omkring arbejdsmiljø og stress. 300 medarbejdere fulgte Lines medlevende fortælling om den stress hun selv har oplevet, og de fik gode råd til at se faresignalerne og undgå samme situation.

Vi kunne mærke Line brænde for denne personlige fortælling, som gav masser af stof til eftertanke.”

Mads Sunesen, FL Smith A/S Valby

 

Tirsdag d. 7-11 2017 holdt Line Baun Danielsen sit nye foredrag : Læg stress bag dig og bliv herre i dit eget liv hos FOF i Guldborgsund. Emnet havde inspireret flere grupper af arbejdskolleger til at komme og lytte til, hvordan man opdager stress – og ikke mindst, hvordan man bliver opmærksom på symptomer hos kolleger, som er stressramte og måske er ved at gå ned, og hvordan man kan hjælpe dem.

Line Baun Danielsen havde, med sin sprudlende fortælleform, en fantastisk evne til at fange tilhørernes opmærksomhed. Hun brugte sit eget liv og sin egen historie, og hun forstod at inddrage tilhørerne, og fik flere til at komme med egne oplevelser m.h.t stress.

Alle var enige om, at det havde været en udbytterig og dejlig aften i selskab med en særdeles engageret foredragsholder. Foredraget kan varmt anbefales til andre foreninger.”

Flemming Egholm og Anne- Grethe Jakobsen, FOF Guldborgsund

 

Foredrag: High Performance:

“Hun kom, hun så og hun performede….

De tilstedeværende 250 medlemmer af erhvervsklubben i Herning Blue Fox fik en på opleveren fredag aften. Line Baun Danielsen leverede et underholdende og lærerigt indlæg om at performe – også når man ikke lige har dagen. Krydret med morsomme og relevante anekdoter fra bla. ishockey –og TV verdenen, fik Line givet de tilstedeværende et nyttigt indblik i at styre nervøsitet, deadlines og i at performe når det er nødvendigt. ”Man kan jo ikke melde sig syg lige før en direkte udsendelse af Morgen TV, det handler det om styling, panodiler og så bare op på hesten”.

Og udstrålingen, ja den var præcis så sikker og professionel som vi kender det fra TV.”

Lars Henriksen, Profil Værktøj A/S

Medie og præsentationstræning:

“Tak for den super fine træning, som rustede mig til at stå helt skarpt den 20. april 2017 til bogreleasen.”

Birte Christiansen, Be Clear ApS

 

“Jeg har benyttet Line Baun Danielsen som hjælp til medietræning, i forbindelse med kommunalvalget 2017. Det var vigtigt for mig, at jeg kunne ” komme ud over rampen” på en personlig og positiv måde. At det ikke blev for stift, og at mine budskaber blev givet med et smil.

Line har en evne til at få, selv den allermest nervøse kvinde/mand, til at føle sig godt tilpas. Hendes vindende væsen, får det absolut bedste frem i os alle. Jeg vil også i fremtiden benytte mig af Lines kompetencer til de opgaver jeg vil komme til at stå overfor.

Jeg skylder lige at nævne, at det samarbejde Line har med sin fotograf Emil Baun Bartram, foregår professionelt og sobert, fordi de begge besidder en stor empati for mennesker. TAK til jer begge.”

Charlotte Munch, medlem af byrådet og gruppeformand, Venstre i Hvidovre

 

“Forud for et stort og afgørende møde benyttede jeg LBDkommunikation som præsentations forberedelse for teamet. Formålet var at sikre et skarpt og effektivt kommunikerende team. Line har, grundet sin massive erfaring indenfor feltet, en fantastisk evne til på jordnær vis at møde folk hvor de er og få det bedste frem i deres præsentationer. Vi gik fra at være lidt over gennemsnit til at være professionelle og teamet såvel som deltagerne var meget begejstret. Det er ikke sidste gang vi vil bede om Lines hjælp.”

Jeppe T.S. Tafdrup, Global Senior Director, Bio Dermatology
Global Commercial Strategy LEO Pharma A/S

 

”Mariagerfjord Kommunes Idrætsråd har haft Line som konferencier til vores Award, hvor vi hylder det lokale idrætsliv for deres præstationer og frivillige indsats.

Line var utrolig professionel og styrede showet på fantastisk vis. Hun mødte velforberedt op, og vi var meget tilfredse med samarbejdet både før og under showet. Vi vil helt sikkert bruge Line fremover også.”

Niels Sørensen, Idræts- og Fritidskonsulent

Konferenceleder:

“En konferencier er jo som en teaterinstruktør; nogle er gode, andre er rigtig gode…
Nogle konferencierer lader debattørerne overtage styringen; andre styrer så stramt, at den provokation, underholdning og inspiration debattørerne skal levere, stivner og dør. Men så er der konferencierer som Line Baun Danielsen. ‘

Jeg havde fornøjelsen af at være under Lines kompetente ledelse til et større arrangement for Lederne. Hun styrede med en tilstrækkelig løs hånd, så hun fik det bedste frem i os der var på podiet og hun gav af sig selv, så hele arrangementet blev menneskeligt og nærværende.  Men bedst af alt, så var hun forberedt! Det hører til sjældenhederne, at jeg er blevet interviewet i 45 minutter af konferencieren OG har modtaget researchnoter på mine med-kombattanter før event’en. Meget professionelt.”

Charlotte Mandrup, forfatter og ledelsesrådgiver

Udvalgte referencer

  • Ledernes Hovedorganisation
  • Djøf
  • FL Smith A/S
  • Leo Pharma A/S
  • Arbejdsmiljøstyrelsen
  • Arbejdsmiljørådet
  • Redmark A/S
  • LyLe
  • Birte Christiansen, BeClear Aps
  • Charlotte Munch, Venstre i Hvidovre
  • FOF SydØst
  • Nine Eyewear A/S
  • Grønbech Kommunikation
  • Molecule Consultancy
  • Kragerup Gods
Djøfs lederpris 2017

Kontakt

LBD Kommunikation
ved Line Baun Danielsen

Telefon: 2344 0108
line@lbdkommunikation.dk

cvr. nr.  31 77 03 43